• Historien om

    I december 1992 købte 8 idealistiske, nogen vil måske sige naive, familier Halkær Kro. Kroen i Vesthimmerland skulle være musiksted og økologisk spisested.
    Kroen har i dag slået sit navn fast som lokalt kulturhus og er et af landets førende spillesteder for folke- og verdensmusik. Musikforeningen arrangerer kvalitetskoncerter for at opfylde, tilfredsstille og pirre det kræsne publikum. Samtidig er kroen hjemsted for Halkær indkøbsforening og Halkær kvindenetværk og der er kunstudstillinger, foredrag, møder og meget andet samt ikke mindst den årlige musik- og økologifestival på kroen den første weekend i juni..
    Ønsker du at holde en fest eller et andet arrangement, kan det klares gennem Halkær Krokøkken.
    Køkkenet og maden på Halkær Kro er noget særligt. Årstidens friske og økologiske råvarer bliver med omhu forvandlet til indbydende koncert- og festmenuer, som kan nydes med økologisk vin eller øl fra lokale leverandører.
    Kroen er i dag en selvejende institution og formålet er at drive et kulturhus, der danner rammen om kulturelle, musiske og økologiske aktiviteter.
    Aktiviteterne på Halkær Kro er baseret på frivillig arbejdskraft.


     

    Landbokulturen, musikken og økologien
    lever i Halkær..!

     

  • Nyhedsbrev
    Få nyheder om koncerter
    og arrangementer m.m..
    * Krævet felt